Vælg en side

OM FESTIVALEN

Diaraby Jamm Festival er en årlig begivenhed hos Institut for (X) på Godsbanen i Aarhus med fokus på afrikansk musik og dans. Festivalen løb af stablen første gang i 2017.

Vores mission er at eksponere danske artister der beskæftiger sig med musik og dans fra de afrikanske lande og særligt at understøtte den musikalske talentmasse, så vi får mere mangfoldighed og kvalitet på den danske musikscene. Festivalens andet hovedformål er at skabe en større interesse for afrikansk kultur i almindelighed og musik og dans i  særdeleshed. Vi håber at flere på den måde har lyst til at deltage aktivt i fællesskaber med afrikansk kultur som fokus.

Diaraby Jamm Festival er en folkelig begivenhed, hvor alle er velkomne. Vores ambition er at formidle afrikansk musik og dans for alle – med eller uden forudgående kendskab – på en genkendelig og dog overraskende måde.

#diarabyjammfestival